Arrangementer i hele landet

I hele Danmark fejres Fiskens dag lørdag d. 16. september 2017. Nogle fejrer  dagen lidt før, eller lidt senere.

Her på siden har vi samlet landets fejring og arrangementer i forbindelse med Fiskens dag 2017.

Fejr selv dagen med dejlig dansk fisk. Vi har samlet nogle lækre opskrifter her på siden.

Hav inviterer til fiskeauktion i København

I Hav ser vi frem til Fiskens Dag 2017, hvor vi samles og står sammen og viser hvad vores branche kan. Vi vil i den forbindelse gerne invitere til vores tre-dages fiskeauktion d. 13., 14. og 15. september kl. 12-13. Som noget nyt udvider vi i år med et fileteringskursus, så dem der har købt fisk på auktionen og dem der køber i butikken, kan lære at filetere hele fisk. Tidspunktet bliver nok kl. 13-14.
Læs mere om arrangementet her.

Roskilde Havn

Lørdag den 16. september kl. 12 – 16 vil ROLK og Roskilde Oplevelseshavn gerne sætte fokus på fisk og lystfiskeriet. Begge dele giver store oplevelser også til smagsløgene.

Denne dag vil der være mulighed for at smage en række forskellige fisk. Der vil blive røget og bagt naturbrød i ovnene på havnen. Der vil også være lidt musik, så stemningen bliver i top.

 Se programmet for dagen her.

Sæby: Klostergydens Fisk i Sæby afholder fiskeauktion

Traditionen tro fejrer Klostergydens Fisk Fiskens Dag med underholdning og aktiviteter for hele familien. Arrangementet starter kl. 11.30 og slutter 13.30.
Dagen vil byde på lækre smagsprøver på fisk, konkurrence, og ikke mindst den populære fiskeauktion. Kom og oplev en hyggelig formiddag for hele familien, hvor alt går i fisk... Læs mere her.

Hirtshals: Nordsøen Oceanarium

Kom og fejr Fiskens dag med os! Lørdag den 16. september er det Fiskens Dag, som er fiskeproduducenternes egen højtidsdag. Fiskens Dag fejres over hele landet og selvfølgelig er Nordsøen Oceanarium med. Hele familien er inviteret til sjove og lærerige oplevelser med fisk som mad i fokus.
Læs mere her.

Bagenkop med Fiskeriets Hus som arrangør

Igen i år vil Fiskens Dag blive afholdt i Bagenkop den 9. og 10. september

Som de sidste par år vil det også i år være Fiskeriets Hus, der står for arrangementet.

Pris for at fiske efter ørreder med en fiskestang i Bagenkop inderhavn kr. 130.- for voksne og kr. 50.- for børn under 12 år.

Der vil kunne købes fiskekort i Fiskeriets Hus fra kl. 9.00.

Fiskeriets Hus serverer begge dage en fisketallerken for kr. 50.-.

Se hele programmet her.

Thyborøn: Fiskens Dag på Jyllands Akvariet

Tør du klappe en haj på hovedet, holde en krabbe i hånden og stryge en fladfisk over ryggen? JyllandsAkvariet byder indenfor i en facinerende verden under vandet til oplevelser hvor du kommer helt tæt på. I de mange rørebassiner kan du se de fisk og skaldyr, der lever i Nordsøen og Limfjorden.
Læs mere her.

Skanderborg: Det Lille Røgeri byder på fiske- og skaldyrsbuffet

I Det Lille Røgeri i Skanderborg fejres Fiskens Dag med stor fiske- og skaldyrsbuffet med råvarer fra egen røgeovn. Buffeten vil blandt andet bestå af:
- varmrøget laks
- smørfisk
- røget ørred
- røgede rejer
- lune sejfileter
- indbagte torpedo-rejer
- tunmousse
- diverse salater
...og selvfølgelig hjemmebagt kage

Læs mere her:

Helsingør: Besøg Øresundsakvariet

I andledning af Fiskens Dag byder Øresundsakvariet velkommen til en dag i fiskens tegn. Museet har åbent kl. 10-17 og dagen igennem vil der være mulighed for at overvære fodring af fisk og havdyr i de mange akvarier. Læs mere om Øresundsakvariet her.

Silkeborg: Fiskens Dag i AQUA

Tilbring Fiskens Dag i AQUA – Midtjyllands store oplevelsescenter med Nordeuropas største ferskvandsakvarium. Lørdag d. 16. september vil der være fodring af fiskene og aktiviteter hele dagen. I rørebassinet vil det bl.a. være muligt at røre kraper, stører, søkarudser, rimter, aborrer og suder. Se også signalkrebsen, som er en af de invasive arter, som truer vores natur.
Læs mere her.

Esbjerg: Fiskens Dag på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg

Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg tager jer med på opdagelse i de danske havområder, og man får et indblik i det dyreliv, der gemmer sig under havets overflade.

Fisk på gaflen

Der er gratis smagsprøver og opskrifthæfter til alle - og Michelinkok Rasmus Grønbech står klar med en personlig signatur, til de der køber hans bog på Fiskens Dag.

Oplevelser for hele familien på Fiskens Dag:

10.30-11.30: MS Smagsprøver

11.00-11.15: Sælfodring

11.30-14.30: Mød Rasmus Grønbeck

11.30-12.00: Sildedissektion

13.00-13.15: Fiskefodring

14.30-14.45: Sælfodring

14.30-15.30: MS Smagsprøver

15.00-15.30: Sildedissektion

I anledning af Fiskens Dag inviterer Kattegatcentret igen i år til en lørdag fyldt med aktiviteter for store og små - du kan bl.a. kaste dig ud på dybt vand og dykke med hajer. Der er mulighed for at prøve kræfter med havet.

Centrets åbningstid er fra kl. 10.00 til kl. 16.00. Læs mere her.